Frivilligcenter Helsinge startede under navnet FrivillighedsHuset i januar 2000.
Vi arbejder for at styrke det enkelte menneskes livskvalitet ved at understøtte sociale netværk på forskellig vis:
- Vi formidler kontakt til lokale foreninger, formidler frivilligt socialt arbejde, opretter og støtter netværksgrupper og selvhjælpsgrupper.
- Vi ønsker at synliggøre, hvordan den enkelte borger lokalt kan få indflydelse, skabe forandring og resultater – både for sig selv, sin næste og sit lokale miljø.
- Vi er politisk neutrale og fri af religiøse interesser, og vores tilbud er gratis for brugerne.
- Vi samarbejder med Gribskov Kommune, kommunens frivillige sociale foreninger og relevante landsorganisationer.