Kontakt os F LOGO                      Kontor og telefoner har åbent : Man-Ons 10.00-14.00, Tors 12.00-16.00 og Fre 09.00-12.00 - tlf.4879 0891 / 2132 2348

Hjerteforeningen går i køkkenet

Hjerteforeningen Gribskov tilbyder nu: 

BØRNEBØRNENES MADVÆRKSTED

Spændende tilbud til børnebørn og bedsteforældre - 

Er du bedsteforælder til et barnebarn, der går i 4., 5. eller 6. klasse på en af Gribskov Kommunes skoler, har du mulighed for sammen med dit barnebarn at deltage i BØRNEBØRNENES MADVÆRKSTED.
Børnebørnenes madværksted er et sjovt madkursus for bedsteforældre og børnebørn. Målet med kurset er at styrke bånd og fremme nærvær på tværs af generationer samtidig med, at deltagerne får inspiration til at putte velsmagende, sund mad i gryderne. Læs videre her

Obs. barnebarnet har lov til at invitere en sød nabo eller ven af familien med, hvis bedsteforældrene bor for langt væk.

Hver gang vi mødes, skal vi lave superlækker mad sammen. I skal i løbet af de 4 arrangementer lave både morgenmad, madpakker, lækre eftermiddags-snacks og festmåltider. Og selvfølgelig slutter I hver gang af med at spise sammen.

Værkstederne holdes efter skoletid i skolekøkkenet på Nordstjerneskolen, Boagervej 26, 3200 Helsinge – Vi mødes 4 gange, hver gang fra kl. 16.30 – 19.30.

Onsdag den 4. marts 

Onsdag den 11. marts

Torsdag den 26. marts

Torsdag den 16. april

Man kan kun tilmelde sig og betale for alle 4 gange, da forløbet udgør en helhed.


For en bedsteforælder og et barnebarn (et par) koster det 240 kr. for at være med alle fire gange.

Tilmelding sker ved at sende en mail til Hjerteforeningen Gribskov:
Gribskov@hjerteforeningen.dk – med barnets og bedsteforælderens navn samt tlf.nr.

Oplysninger om betaling kommer efterfølgende på mail. Når beløbet er modtaget, får man en mail om, at parret nu har en plads på holdet.

Der er kun plads til et begrænset antal deltagere. Der er plads til 8 par på et hold. Så tøv ikke for længe med at melde jer til.

Hvis der er flere end 8 par, der vil være med opretter vi en venteliste, og undersøger mulighederne for også at starte et hold til senere på året. 

Har du brug for mere information er du velkommen til at kontakte Jens Dam på telefon 26719445 eller på mail j.dam@privat.dk