Skip to main content

Vejledning om økonomi og gæld

Gratis vejledning om økonomi og gæld

Har du økonomiske bekymringer og måske gæld som du ikke kan overskue?
Vi kan hjælpe dig med at få overblik og en plan for fremtiden!
Frivillige vejledere er klar til at hjælpe dig, hvis du har mistet overblikket og har brug for råd og en hjælpende hånd.

For at få vejledning skal du kontakte Frivilligcenter Helsinge på tlf: 4879 0891, mandag-onsdag kl. 10-14. Du vil blive spurgt om hvad du har brug for hjælp til og vi beder om dit telefonnummer og din mailadresse, så en vejleder kan kontakte dig og aftale en tid til første møde.

Mødet finder sted i Frivilligcenter Helsinge, og du vil møde to frivillige vejledere, som hjælper dig. De vil stille dig spørgsmål om din evt. gæld og økonomiske situation for at få overblik over, hvad problemet er og hvordan de bedst kan hjælpe dig. Vejledningen er fortrolig, uvildig og gratis.

Medbring MitID og alle papirer du tænker kan være relevante til mødet. I kan vælge at mødes igen eller at afslutte efter første rådgivning, alt efter hvad der giver bedst mening for din situation.

Få vejledning

Bliv frivillig vejleder