Skip to main content

Sparring til foreninger

Sparring og udvikling af foreninger og frivillige fællesskaber

Alle foreninger oplever perioder, hvor der er brug for nye idéer, sparring eller et blik udefra.

Måske mangler I frivillige. Måske ønsker I at udvikle nye aktiviteter, styrke bestyrelsesarbejdet, finde flere medlemmer eller skabe et bedre samarbejde med kommunen eller andre foreninger.

Uanset hvor I står, er I altid velkomne til at kontakte Frivilligcenter Helsinge.

Vi tager udgangspunkt i netop jeres forening og hjælper med at finde de løsninger, der passer til jer.


Vi kan blandt andet hjælpe med

  • sparring om udvikling af foreningen
  • rekruttering og motivation af frivillige
  • bestyrelsesarbejde og organisering
  • projektudvikling og fundraising
  • synlighed og kommunikation
  • samarbejde med kommunen og andre aktører
  • opstart af nye aktiviteter og fællesskaber.

Nogle spørgsmål kan afklares på en enkelt samtale. Andre udviklingsforløb kræver længere tid. Vi finder sammen den form, der giver bedst mening for jer.


KURSEN – et læringsfællesskab for frivillige ledere

Har I lyst til at arbejde mere målrettet med jeres forenings udvikling, kan vi anbefale KURSEN.

KURSEN er et læringsfællesskab for bestyrelser og frivillige ledere, som ønsker at udvikle deres forening sammen med andre. Her får I inspiration, konkrete værktøjer og mulighed for at dele erfaringer med andre foreninger, der står med mange af de samme udfordringer.

KURSEN gennemføres i et samarbejde mellem Frivilligcenter Helsinge, Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted og Gribskov Kommune.

Læs mere om KURSEN, kommende samlinger og tilmelding her. 


Kontakt os

Har I lyst til en uforpligtende snak om jeres forening eller jeres udviklingsmuligheder, er I altid velkomne til at kontakte os.

Sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe jer videre